Borgermøde om fremtiden for vores lokale skolebygninger

Derfor inviterer vi alle i lokalområdet til et borgermøde og brainstorm, hvor vi sammen kan tænke fremad og komme med idéer til, hvad bygningerne kan bruges til i fremtiden. Onsdag d. 22. april 2026 Kl. 19.00 – 22.00 Aulaen, Gammelbyvej 43, 7323 Give

Borgermøde om fremtiden for vores lokale skolebygninger.


Den lokale skole står over for at lukke, og det giver naturligt mange tanker om, hvad der skal ske
med bygningerne fremover. Bygningerne er gode og velholdte, og vi ønsker ikke at se dem stå
tomme og langsomt forfalde.


Derfor inviterer vi alle i lokalområdet til et borgermøde og brainstorm, hvor vi sammen kan
tænke fremad og komme med idéer til, hvad bygningerne kan bruges til i fremtiden. Kommunen
ejer bygningerne, og det er i sidste ende dem, der træffer beslutningen – men hvis vi ikke siger
noget, bliver vi heller ikke spurgt.


Lad os derfor bruge muligheden for at samle gode idéer og give kommunen input til, hvad vi som
lokalsamfund ønsker og har brug for.

Onsdag d. 22. april 2026
Kl. 19.00 – 22.00
Aulaen, Gammelbyvej 43, 7323 Give


Program for aftenen
19.00 – Velkomst
19.10 – Brainstorm i grupper af 5–6 personer
19.50 – Indsamling af idéer fra grupperne
20.00 – Pause med kaffe og kage
20.15 – Gennemgang af forslag og idéer i plenum
21.00 – Fri snak og mulighed for videre dialog


Der er ingen tilmelding, men på Facebook-opslaget laver vi en lille afstemning, hvor man kan
trykke, om man kommer eller ikke kommer, hvis man ved det. Det er ikke bindende, men
hjælper os med at vurdere, hvor meget kaffe og kage vi skal lave.


Alle er velkomne – både unge, gamle, familier, foreninger, erhverv og andre med interesse i vores
lokalområde.


Kom og vær med til at præge fremtiden for vores lokalsamfund.


Vi håber at se rigtig mange til en aften med gode idéer, dialog og fælles engagement.

Del gerne opslaget, så vi kan få så mange perspektiver med som muligt.

Venlig hilsen
Projektgruppen
Søren Broch, Knud Sand & Betina Jensen