Regler for Bobtimal spil:


Spil for single.
De to modstander placeres overfor hinanden og spiller kun fra de to sider.
Spillebrikkerne anbringes i midtercirklen.
Der trækkes lod om farve.
Herefter lægger begge spillere den sorte brik (koen) på den parallelle røde linie.
På tælling stødes der mod midtercirklen (spredning).
Spilleren der har trukket grøn farve åbner spillet.
Koen lægges på den røde linie, dog aldrig yderligere end i den lille røde cirkel der slutter linien.
Herefter gælder det om at støde flest mulige grønne brikker i et af de fire huller.
For hver brik der går i hul gives der ret til næste stød.
For to brikker der går hul i samme stød, gives der ret til et ekstra stød.
Spillet går videre til rød farve hvis grøn ikke støder en brik i hul. osv.
Brikker der skjuler den røde linie, må stødes direkte.
Støder man sin ko i hul, eller over banden, mister man retten til at støde.
Ko i hul straffes med at få to brikker op.
Ved ko over banden, straffes dette med én brik op.
Modparten anbringer brikkerne i midtercirklen.
Stødes der én af de kulørte brikker over banden, anbringes den i hjørnet, nærmest overskydningsstedet, retten til at fortsætte spillet fortabes ikke såfremt man samtidig støder én af sine egne brikker i hul.
Brikker der ligger bag en spillers røde linie skal rammes ved stød mod modsatte bande.
Bliver grøn farve først færdig får rød farve ret til at støde så længe der stødes en brik i hul.
Spillet ender uafgjort hvis rød får den sidste brik i hul.
Spil for hold spilles efter de samme regler.
De to makkere spiller over for hinanden.
Det par der har trukket grøn farve, afgør indbyrdes hvem der åbner spillet.


Regler som pdf fil (bedre til udskrift)